Garantier

Du er garanteret en god oplevelse

Med 4 stærke garantier er du altid sikret en fast pris, høj kvalitet, at vi kommer til tiden, og at vi bliver færdige med malingen til aftalt tid.

Få et godt tilbud


    Maksimal kundetilfredshed

    5 ud af 5 stjerner

    1. Forside
    2.  » Garantier
    H.C. Andersen Koncernen

    Vi garanterer en god oplevelse

    Vores mål er at gøre din maling til en god historie. Derfor får du altid fire garantier, når vi udfører en maleropgave for dig: mødegaranti, tidsgaranti, prisgaranti og kvalitetsgaranti.

    VIGTIGE GARANTIER DER SIKRER EN GOD OPLEVELSE

    Dine garantier

    Her kan du læse i dybden om de forskellige garantier, hvad de betyder for dig og hvordan du kan gøre os opmærksomme på, at du ønsker at gøre brug af en af dem.

    Mødegaranti - Vi er der altid til tiden

    Vi værdsætter din tid! Vores malere er pålidelige og erfarne bilister i og omkring København. Skulle det alligevel ske, at de bliver forsinket, får du selvfølgelig afslag i prisen på dit malerarbejde.

    Dit afslag afhænger af forsinkelsens omfang:

    • 15 minutter eller derover giver 300 kr. nedsættelse
    • 30 minutters forsinkelse eller derover giver 500 kr. nedsættelse
    • 2 timer eller mere giver dig et nedslag på 50%

    Ankomsttidspunkt

    Vores maler sender dig en sms, maximalt 5 minutter inden de står ved din eller din opgangs hoveddør. Vi får en sms samtidig, og det er vores modtagelse af denne sms, der regnes som malerens ankomsttidspunkt.

    Hvis maleren er forsinket på trods af, at du har fået en sms, der melder deres ankomst inden for et af de ovenstående tidsintervaller, opfordrer vi dig til at ringe til os med det samme, dit krav på godtgørelse træder i kraft. Det er den eneste måde, vi kan være 100 % sikre på, at du kan få det afslag i prisen, du er berettiget til.

    Adgang til dit hjem

    For at malerne kan begynde arbejdet i ordentlig tid, er det vigtigt, du selv eller en anden er hjemme til at lukke dem ind på det aftalte tidspunkt. Hvis malerne ikke kan komme ind til deres arbejdsområde inden for 15 minutter efter deres officielle ankomst, vil det påvirke din tidsgaranti.

    Læs om tidsgarantien her.

    Om malerne vælger at vente udover de første 15 minutter efter deres ankomst er op til deres vurdering af situationen. Hvis de må gå igen uden at have været blevet lukket ind, anser vi det som en aflysning fra din side.

    Du kan læse om aflysninger her.

    Tidsgaranti - Vi er altid færdige til tiden

    Du er altid garanteret, at vores malere bliver færdige med at male til den aftalte tid.

    Da vores malere er specialister i deres arbejde, kan du altid forvente et resultat af meget høj kvalitet, og at de er dygtige til at bedømme, hvor lang tid det vil tage at klare din maleropgave.

    Skulle der alligevel opstå komplikationer undervejs, der forhindrer vores malere i at blive færdige til den aftalte tid, får du et afslag i prisen i form af dagbøder.

    For hver dag, der går ud over den aftalte tid, slår vi 2 % af din pris, dog minimum 500 kr. Det vil sige, at hvis du skal have malet for mindre end 25.000 kr., får du minimumsbøden på 500 kr. pr forsinket dag i stedet for 2 %.

    Minimumsbøden er der for, at du kan føle dig sikker på at være en prioritet for os og vores malere.

    Dog tager vi et forbehold ved dagbøderne. Hvis malerne ikke kan færdiggøre arbejdet af ydre årsager, kan du ikke få afslag i prisen for de dage, det går ud over.

     

    Undtagelser og forbehold

    Da der kan være ydre årsager, fx begrænset adgang til arbejdsområdet, der påvirker malingen, er vi nødt til at tage forbehold på tidsgarantien.

    Begrænset adgang betyder, at malerne fx ikke kan komme ind i dit hjem, eller at din hund eller kat går løst rundt i arbejdsområdet.

    Selvom dit dyr er vældig sødt og meget gerne vil hilse på malerne, er det vigtigt, at det ikke går frit rundt på arbejdsområdet. Dyr har det med at gå i vejen for malere, og i værste tilfælde kan det betyde, at malerne eller dit dyr kan komme til skade. Vi opfordrer dig til at holde alle dyr i et andet rum, når malerne er der.

    Har vores maler mistanke om ulovligt udførte el-, gas- eller VVS-installationer, forbeholder vi os retten til at nægte at starte arbejdet, indtil installationerne er blevet påviseligt lovlige, da det kan være farligt for malerne at arbejde omkring dem. Forsinkelser grundet ulovlige forhold kan derfor ikke blive reklameret.

    Har du behov for at påvise lovligheden af el-, gas- eller VVS-installationer i dit hjem, kan du med fordel kontakte H.C. Andersens Elektriker eller H.C. Andersens VVS respektivt.

    Prisgaranti - Altid en fast pris uden grimme efterregninger

    Du er altid garanteret, at den pris vi giver dig for en maleropgave ikke stiger. Det vil sige, at alle de uforudsete udgifter, der skulle dukke op undervejs i arbejdet, er vores tab og ikke dit. Det eneste tilfælde, prisen kan vokse i, er, hvis du ændrer planen for malingen. Det vil sige, hvis du fx beslutter undervejs at du også gerne vil have malet dine vinduer, vil det koste ekstra.

    Hvis det derimod viser sig, at vi skal bruge tre spande maling mere, end vi først troede, betaler vi for de tre ekstra spande.

    Læs mere om vores priser her.

    Kvalitetsgaranti - Når kun det bedste er godt nok

    Du er altid garanteret, at kvaliteten af vores håndværk er høj. Alle vores malere er uddannet inden for deres fag og tilhører relevante laug, der står inde for kvaliteten.

    For at sikre, at du bliver glad for vores arbejde, får du en klar kontrakt med os om, hvad du har brug for, når du hyrer os. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om eller gerne vil have ændret.

    Fuld garanti på resultaterne af håndværket

    Du er altid garanteret udbedring af fejl og mangler, der måtte opstå af forskellige årsager undervejs. Vi går meget op i høj kvalitet, og i at du får en god oplevelse med vores service.

    Vi går meget op i høj kvalitet, og i at du får en god oplevelse med vores service. Men skulle du blive uenig i kvaliteten af det arbejde, vi udfører for dig, kan du ringe til os på tlf. +45 71 41 41 71 eller skrive til info@hca-m.dk og fortælle os, hvad der mangler.

    Sunde arbejdsvilkår

    Vores kvalitetsgaranti omfatter ikke kun dig, men også alle vores malere. De er allesammen dækket af branchens overenskomster, og vi sørger for, at de har optimale arbejdsvilkår og det rigtige arbejdsmiljø.

    Alle produkter vi anvender er godkendte efter danske regler af hensyn til din og malernes sikkerhed og sundhed.

    Lønningerne er også altid efter danske vilkår uafhængigt af, hvilken fagforening den enkelte maler er medlem af.

    Aflysninger

    Hvis du har brug for at aflyse kan du gøre det i op til 48 timer før uden, at det vil koste dig noget.

    Aflyser du en aftale senere end dette, kræver vi kompensation. Aflyser du mindre end 48 timer før den planlagte maleropgave, kræver vi 40 % af det fulde beløb. Er der mindre end 24 timer til, kræver vi 80 %.

    Aflyser du pga særlige omstændigheder, fx dødsfald eller særligt smitsomme sygdomme, må du gerne gøre os opmærksomme på det, når du aflyser. I så fald gælder andre regler, da det vil være en vurderingssag.

    Vi aflyser aldrig en aftale med dig! Det kan dog ske, at vi bliver nødt til at flytte den. Vi er omfattet af de samme regler, hvis vi må flytte en aftale med dig.

    Vi gør altid vores ypperste for, at opretholde vores aftaler, inklusivt at hyre ekstra hjælp, hvis det er nødvendigt. Skulle det usandsynlige ske, at vi må flytte en aftale mindre end 48 timer inden det planlagte mødetidspunkt, får du et afslag i prisen på 40 %. Er der mindre end 24 timer til, får du et afslag på 80 %.

    Flytninger pga særlige omstændigheder, såsom fx trafikulykker eller ekstreme vejrforhold er også underlagt særlige regler mht en evt. godtgørelse. Ekstreme vejrforhold er pludselige vejrhold, der gør det farligt, at færdes udenfor i bil. Fx. orkan, voldsom regn og oversvømmelse, samt snestorm, der bevæger sig væsentligt hurtigere end forudsagt af DMI.

    Kundeservice

    Din gode oplevelse er hjertet af vores organisation. Derfor vil vi gøre alt for, at din maling bliver til en god historie. Vi er altid glade, når du ringer til os. Tager vi den ikke med det samme, håber vi, at du vil lægge en besked, så vi kan ringe tilbage.

    For at sikre dig den gode oplevelse, er du altid dækket af vores garantier. Vi garanterer altid, at vores arbejde er af høj kvalitet. 

    Det betyder, at du vil modtage et resultat, du vil få glæde af langt ud i fremtiden. Det betyder også, at du kan føle dig tryg under hele processen, at vi lytter til dine ønsker og respekterer din tid, ejendom og ejendele. 

    Desuden er du, uanset de omstændigheder du kontakter os under, altid dækket af vores prisgaranti. Det vil sige, at den pris du får budt i starten, også er den pris du betaler efter malingen er færdiggjort. Medmindre selvfølgelig, at vi har slået noget af prisen, fordi vi ikke blev færdige til den aftalte tid. Det betyder, at alle overraskelser, som fx at der skal bruges 2 spande maling mere end vi havde regnet med, er dækket af os.

    Når vi er færdige med at male, og vores samarbejde har nået vejs ende, så del din gode oplevelse med os og vores andre kunder på Trustpilot eller Facebook.

    Hvad hvis du ikke er glad?

    Hvis du mod al forventning ikke er tilfreds med resultatet af vores arbejde, så ring til os på tlf. +45 71 41 41 71 eller send en mail til info@hca-m.dk. Vi vil spørge dig om, hvad fejlen er, bede dig sende os en mail med et par fotos af den, og hvordan du helst vil kompenseres.

    Dine muligheder er at få fejlen udbedret eller at få økonomisk erstatning. Vi tager dog visse forbehold med hensyn til kompensationen afhængigt af omfanget af fejlen. Den skal være af en vis størrelse, før du kan blive økonomisk kompenseret for den. Det er altid vores mål, at alle vores kunder skal have en god oplevelse med vores service, så hvis du havde en skuffende start eller midte, går vi lige skridtet længere for at give dig en ekstra god slutning.

    Hvis vi skulle være uenige med dig om, at der er tale om en fejl eller mangel, kan du vælge at gå videre med sagen til Byggeriets Ankenævn. De vil undersøge sagen nærmere, og hvis du får medhold, vil du selvfølgelig blive kompenseret. Husk, at du skal klage senest inden for tre år for synlige mangler og ti år for skjulte. Ellers risikerer du, at sagen bliver forældet.

    VI LEVER AF GLADE KUNDER

    Hvad vores kunder siger

    Vi gør din maling til en god historie. Det er målet vi har sat for os selv, og det er tanken bag alt, hvad vi gør. Dette afspejles heldigvis i den ros, vores kunder giver os.

    Fantastisk service

    "Hurtigt i gang, hurtigt færdige og et perfekt resultat. Jeg er så glad for jeg valgte H.C. Andersens malerfirma til at male min lejlighed. Der er sket en kæmpe forskel, og resultatet er blevet så flot! Jeg kan varmt anbefale dem!"

    Josefine

    SUPER GODT ARBEJDE!

    "Vi fik malet vores hus på på 215 kvm og vi er helt utrolig glade for det endelige resultat! Malerne har været så effektive og de har givet en rigtig god service under hele projektet og det har virkelig gjort en KÆMPE STOR forskel!"

    Bjarke

    Bedste valg jeg tog

    "Jeg har brugt H.C. Andersens Maler og andre fra H.C. Andersen Koncernen til at klare en masse håndværker opgaver hos mig. Jeg er sindsyg tilfreds med servicen og Danny har virkelig styr på sine sager. Mine varmeste anbefalinger!!!!"

    Frederik

    FÅ ET GRATIS TILBUD

    Få et gratis tilbud inden for 24 timer

    Ved at vælge H.C. Andersens Malerfirma til din maling kan du forvente pålidelig, professionel og kundecentreret service. Vi er her for at sikre, at din maling bliver en succes, og vi ser frem til at hjælpe dig med alle dine behov.

    Lad dig ikke nøjes med sjusk og halvfærdige løsninger. Få specialister med værktøjet og ekspertisen til at male korrekt.

    Ring til os

    Du er altid velkommen til at kontakte os på mail,
    eller direkte på vores telefonnummer.

    Åbningstider: 08:00-16:00